Bliv presse- og kommunikationschef hos Merkur Andelskasse
Merkur Andelskasse
Bliv presse- og kommunikationschef hos Merkur Andelskasse
Merkur Andelskasse

Hos Merkur Andelskasse tror vi på, at penge er nøglen til at arbejde for klimaet, for social ansvarlighed og for bæredygtigheden i bred forstand. I mere end 40 år har vi som værdibaseret pengeinstitut været frontløbere i den danske bankverden. Nu søger vi en dedikeret og engageret presse-og kommunikationschef, som brænder for at gøre en forskel, og vil hjælpe os til at være en bank for endnu flere.  


Har du erfaring med strategisk PR- og pressearbejde, og gerne fra den finansielle sektor, så er det lige præcis dig, vi mangler. Stillingen er placeret i København.

 

Hvad skal du lave hos os?

Som presse- og kommunikationschef bliver du overordnet ansvarlig for kommunikationsområdet, herunder pressearbejde i tæt samarbejde med den administrerende direktør. Du bliver leder for et lille selvkørende team på to kommunikationskonsulenter og en studentermedhjælper. Sammen med dig som central medspiller, løfter teamet alle tænkelige kommunikationsopgaver både internt og eksternt.

Dine vigtigste ansvars- og arbejdsområder inkluderer bl.a.:

  • At videreudvikle Merkurs position med afsæt i stærke værdier og forretningsmæssigt fokus.
  • At omsætte Merkurs værdier og øgede kendskab til konkret bankforretning for nye og eksisterende kunder.
  • At have det overordnede ansvar for, at kommunikationsafdelingen fungerer som strategisk sparringspartner for den administrerende direktør.
  • At stå på mål for, at Merkurs presse- og kommunikationsstrategi understøtter de forretningsmæssige målsætninger.
  • At sikre, Merkurs budskaber om vores værdibaserede bankforretning kommer ud til den brede befolkning gennem proaktivt presse- og PR-arbejde.
  • I samspil med kommunikationsteamet at løfte kendskabet til Merkur som pengeinstitut gennem kommunikation, branding og markedsføring.
  • Indgå i arbejdet med at udvikle interne og eksterne seminarer, møder m.v., fx generalforsamling og det årlige medarbejderkursus.
  • At indgå i den daglige drift som en del af et lille team, hvor alle hjælper hinanden.

 

Hvem er du?

I Merkur har vi meget at være stolte af, og det siger vi gerne højt. Det stiller krav til vores presse- og kommunikationschef, som skal se muligheder og være drevet af at gøre en forskel og samtidig have en høj faglighed og et stærkt drive. Som leder er du imødekommende og har en naturlig motivation til at udvikle og lede mennesker, og du evner at uddelegere og få det bedste frem i dine kolleger.  

 

Vi forventer, at du har minimum 5 års erfaring efter en relevant videregående uddannelse – gerne fra den finansielle sektor. Men vi regner ikke med, at du er ekspert i det hele. Det vigtigste er, at du er en teamplayer, lærenem, forretningsorienteret og nysgerrig på Merkurs værdier.

 

Hvad kan Merkur tilbyde?

Merkur Andelskasse er Danmarks største værdibaserede pengeinstitut, og gennem vores bankforretning arbejder vi for en bedre verden for mennesker, natur og miljø. Måske deler du dette værdisæt? Hvis ikke - er det vigtigt, at du er nysgerrig, tør udfordres og klar på at lære mere. For det kommer du til, hvis du bliver en af vores kollegaer i Merkur. Bæredygtighed og social ansvarlighed er nemlig bærende elementer i alt, hvad vi gør.

 

Vi er en lille organisation, hvor du hurtigt får rigtig gode muligheder for at få indflydelse og for at udvikle dig både fagligt og personligt. Vi prioriterer samarbejde på tværs af organisationen, diversitet, åben kommunikation samt frihed under ansvar, og ser det som fundamentet for vores høje medarbejdertilfredshed. Ved sidste trivselsmåling svarede 99% af Merkurs medarbejdere, at de er stolte af deres arbejde.

 

Som arbejdsplads kan vi tilbyde:

  • Et stærkt fællesskab, der er drevet af engagement.
  • Gode ansættelsesforhold med pension, sundhedsforsikringer, fleksibilitet og masser af udviklingsmuligheder.
  • Godt kollegaskab og uformel omgangstone, for det skal være rart at gå på arbejde.

 

Det praktiske

Send dit CV sammen med et skriv om, hvorfor du mener, du er den rigtig til rollen via ’Ansøg Nu’. Send din ansøgning hurtigst muligt og senest 15. maj 2024. Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til HR-direktør Katrine Rosengren Norup på tlf. 62 65 67 78. Vil du vide mere om jobbets indhold og dagligdagen, er du også velkommen til at kontakte kommunikationskonsulent Ann Hybertz Frandsen på tlf. 62 65 67 31.

 

Fremtidige kollegaer

Ann Hybertz Frandsen
Kommunikations- og marketingskonsulent
Liva Molin
Kommunikationsmedarbejder

Vil du arbejde i Merkur?

Merkur Andelskasse er Danmarks største værdibaserede pengeinstitut, og vi tilbyder vores kunder unikke bankprodukter, der påvirker samfundet i en bæredygtig retning med fokus på natur & miljø, social retfærdighed og levende kultur.  Internationalt samarbejder vi med GABV, Global Alliance for Banking on Values, samt med Triodos Investment Management, som er en af de førende forvaltere af bæredygtige investeringer i Europa.

Vi er landsdækkende med afdelinger i København, Aarhus og Aalborg og er omkring 120 medarbejdere. Vi er passionerede, og det kan mærkes!  Merkur er præget af et stærkt fællesskab, og vi har en fri omgangstone med plads til begejstring og individuel forskellighed.

I Merkur Andelskasse kan vi tilbyde dig et job, som stemmer overens med dine personlige værdier. Vi er Danmarks største værdibaserede pengeinstitut og vi beviser hver dag, at et pengeinstitut kan tjene penge samtidig med, at vi modarbejder klimaforandringerne, fremmer sociale og kulturelle formål og investerer bæredygtigt.  

Hos Merkur lægger vi vægt på mangfoldighed og vi tror på, at vi præsterer bedst, når vi hver især kan bidrage med noget forskelligt. Vi håber således at du vil søge jobbet uanset køn, alder, etnicitet, handicap. religion, kultur eller seksualitet.

Læs mere

Godt socialt miljø
Tæt på offentlig transport
Støtter diversitet
Bæredygtighed