Pensionschef søges til Merkur Aalborg
Merkur Andelskasse
Pensionschef søges til Merkur Aalborg
Merkur Andelskasse

Vil du stå i spidsen for pension i et mindre pengeinstitut med store ambitioner? Har du lyst til at bidrage til, at Danmarks mest bæredygtige og socialt ansvarlige pengeinstitut bliver endnu bedre? Og brænder du ligesom os for bæredygtig udvikling og for social ansvarlighed? – Så har du nu mulighed for et job hos Danmarks største værdibaserede pengeinstitut, hvor bæredygtighed og social ansvarlighed er bærende elementer i alt, hvad vi gør. Vi er en andelskasse, der hver dag arbejder med bæredygtighed og social ansvarlighed – og så er vi i disse år godt i gang med en spændende transformation, som øger opmærksomheden på Merkur og styrker vores økonomiske bæredygtighed.

 

Det kan Merkur tilbyde

Jobbet som pensionschef i Merkur indeholder en rolle som gruppeleder for pension, som rummer det faglige og personalemæssige ansvar for Merkur Andelskasses pensionsteam, du vil referere til Pensions- og investeringschefen. Pensionsteamet er ansvarlig for formuerådgivning, pensionsrådgivning og rådgivning om personforsikringer i Merkur for alle bankens kunder.  Merkur har en stor portefølje af firmapensioner, hvorfor firmapension er en væsentlig del af pensionschefens opgaver.

Det er din opgave at sikre en imødekommende og kompetent rådgivning samt håndtering af den løbende dialog med samarbejdspartnere, områdedirektører og kunderådgivere inden for privat og erhverv. Du skal derfor have gode kommunikations- og formidlingsevner, samt være god til at samarbejde i alle relationer på tværs af organisationen.

Opgaverne består bl.a. af

  • Fagligt og personalemæssigt ansvar for pension og formue i Merkur
  • Understøttelse af rådgivernes kompetenceudvikling på pensionsområdet i samarbejde med privat og erhverv
  • Sikring af vidensdeling i Merkur på formue-, pensions- og forsikringsområdet.
  • Ansvar for Merkurs portefølje af firmapensioner og for etablering af nye aftaler
  • Afholdelse af kundemøder med formuekunder og være VIP rådgiver for direktion/ledelse i de firmaer, vi har indgået firmapensionsaftale med
  • Ansvar for relationerne til vores samarbejdspartnere på pensionsområdet – AP Pension og Nærpension
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af politikker og forretningsgange på pensionsområdet i samarbejde med investerings- og pensionschefen.
  • Ansvar for vedligeholdelse og opdatering af I-net (BEC), Intra og hjemmeside på pensions-og formueområdet
  • Overordnet ansvar for de administrative opgaver på pensionsområdet
  • Administrative opgaver i forbindelse med implementering af ny lovgivning
  • Ad Hoc deltagelse og sparring i særlige driftsopgaver på pensionsområdet

 

Merkur er drevet af engagement og et stærkt fællesskab. Vi er en lille organisation med rigtig gode muligheder for at få indflydelse på arbejdsopgaverne og for at udvikle sig både faglige og personligt. Vi prioriterer samarbejde på tværs af organisationen, diversitet, en åben kommunikation samt frihed under ansvar meget højt og ser det som fundamentet for en høj medarbejdertilfredshed.  

Stillingen er placeret på vores kontor i Aalborg. Der skal påregnes rejser til Århus og København

Din profil

Du har arbejdet med formuerådgivning eller pensionsrådgivning og du kan sætte dig ind i ny lovgivning og bl.a. omsætte det til politikker og forretningsgange. Du er nok certificeret i IDD5 og så vil vi sørge for, at du også uddannes i Merkur særligt bæredygtige investeringsunivers og får nødvendige røde certificeringer på investeringsområdet.

Erfaring med Nærpension og BEC systemer er en fordel, men vigtigste er, at du bliver motiveret af en alsidig hverdag og kan skabe gode resultater med udgangspunkt i fagligheden.

Søg stillingen

Send din ansøgning og dit CV via Ansøg Nu. Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.  Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til Investering- og Pensionschef Helle Juul Lynge på tlf. 6265 6708.

Fremtidige kollegaer

Helle Juul Lynge
Investerings- og pensionschef
Anja Rosenkilde
Administrationsmedarbejder
Jeanette Plough Nielsen
Administrationsmedarbejder
Maja Rauff
Formuerådgiver
Troels Finnemann
Formuerådgiver
Henrik Kronel
Formuerådgiver
Dorthe Hornhaver
Formuerådgiver

Vil du arbejde i Merkur?

Merkur Andelskasse er Danmarks største værdibaserede pengeinstitut, og vi tilbyder vores kunder unikke bankprodukter, der påvirker samfundet i en bæredygtig retning med fokus på natur & miljø, social retfærdighed og levende kultur.  Internationalt samarbejder vi med GABV, Global Alliance for Banking on Values, samt med Triodos Investment Management, som er en af de førende forvaltere af bæredygtige investeringer i Europa.

Vi er landsdækkende med afdelinger i København, Aarhus og Aalborg og er omkring 100 medarbejdere. Vi er passionerede, og det kan mærkes!  Merkur er præget af et stærkt fællesskab, og vi har en fri omgangstone med plads til begejstring og individuel forskellighed.

I Merkur Andelskasse kan vi tilbyde dig et job, som stemmer overens med dine personlige værdier. Vi er Danmarks største værdibaserede pengeinstitut og vi beviser hver dag, at et pengeinstitut kan tjene penge samtidig med, at vi modarbejder klimaforandringerne, fremmer sociale og kulturelle formål og investerer bæredygtigt.  

Hos Merkur lægger vi vægt på mangfoldighed og vi tror på, at vi præsterer bedst, når vi hver især kan bidrage med noget forskelligt. Vi håber således at du vil søge jobbet uanset køn, alder, etnicitet, handicap. religion, kultur eller seksualitet.

Læs mere

Godt socialt miljø
Tæt på offentlig transport
Støtter diversitet
Bæredygtighed