Privatrådgiver til Merkur Privat Vest
Merkur Andelskasse

Har du lyst til at bidrage til, at Danmarks mest ambitiøse bæredygtige pengeinstitut bliver endnu bedre? Og brænder du ligesom os for bæredygtig udvikling og for social ansvarlighed? - Så har du nu mulighed for et job hos Danmarks største værdibaserede pengeinstitut, hvor gennemsigtighed og bæredygtighed er bærende elementer i alt, hvad vi gør.

Om jobbet
Som Privatrådgiver hos Merkur bliver du en del af et team på 10 dygtige rådgivere, der arbejder tæt sammen med vores backoffice- og stabsfunktioner for at sikre en god og professionel håndtering af alle kunder. 

Du får ansvar for egen kundeportefølje, der sammensættes, så den så vidt muligt matcher dine kompetencer og lyst til faglige udfordringer. Boligrådgivning fylder meget i hverdagen, men vores kunder forventer, at du også kan hjælpe dem med pension og investering, med andre ord at du kan yde helhedsrådgivning. Vi har specialister, du kan trække på, hvor din egen viden kommer til kort, og der er naturligvis mulighed for kompetenceudvikling, hvis du gerne vil udvikle din viden på et særligt område. Vi har stor kunde kundetilgang, og derfor vil du også få ansvar for at rådgive helt nye kunder og sikre en høj kundetilfredshed helt fra begyndelsen af kundeforholdet. 

Vores organisation er lille, og der er god mulighed for indflydelse i forhold til den daglige opgaveløsning. Vi arbejder for, at vores medarbejdere trives og møder kunderne med godt humør og overskud. Vi tror nemlig på, at glade medarbejdere giver kunderne de bedste kundeoplevelser. 

Din profil

  • Du har en akademiuddannelse og/eller HD
  • Du har 5+ års erfaring med finansiel rådgivning af privatkunder 
  • Du brænder for helhedsrådgivning og høj kundetilfredshed. Det skal kunne mærkes, at du elsker at tale med kunder og at finde frem til de helt rigtige løsninger
  • Du er ambitiøs og går efter at skabe resultater
  • Du arbejder selvstændigt og med høj kvalitet på dine ansvarsområder, og så kan du lide at dele viden og erfaring med dine kollegaer 
  • Fleksibilitet er et nøgleord. Du skal trives med forandringer og evne at skabe struktur i en hverdag, der ikke altid kan planlægges 
  • Du brænder for bæredygtighed, er nysgerrig på Merkurs værdier og har lyst til at sætte dig ind i vores særlige forretningsmodel.

Søg stillingen
Send din ansøgning og via knappen ”Ansøg nu” - vi holder samtaler løbende.  Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at ringe til privatkundechef Karen Laursen på 62 65 67 41

 

Fremtidige kollegaer

Edmont Ala
Områdedirektør - Privat og Bolig
Christine Juul Stentoft
Privatrådgiver
Annette Lindholt
Privatkunderådgiver
Brian Thomsen
Privatkunderådgiver
Karina Trans Larsen
Privatkunderådgiver
Rasmus Juul Pedersen
Privatkunderådgiver
Karen Laursen
Privatkundechef

Vil du arbejde i Merkur?

Merkur Andelskasse er Danmarks største værdibaserede pengeinstitut, og vi tilbyder vores kunder unikke bankprodukter, der påvirker samfundet i en bæredygtig retning med fokus på natur & miljø, social retfærdighed og levende kultur.  Internationalt samarbejder vi med GABV, Global Alliance for Banking on Values, samt med Triodos Investment Management, som er en af de førende forvaltere af bæredygtige investeringer i Europa.

Vi er landsdækkende med afdelinger i København, Aarhus og Aalborg og er omkring 100 medarbejdere. Vi er passionerede, og det kan mærkes!  Merkur er præget af et stærkt fællesskab, og vi har en fri omgangstone med plads til begejstring og individuel forskellighed.

I Merkur Andelskasse kan vi tilbyde dig et job, som stemmer overens med dine personlige værdier. Vi er Danmarks største værdibaserede pengeinstitut og vi beviser hver dag, at et pengeinstitut kan tjene penge samtidig med, at vi modarbejder klimaforandringerne, fremmer sociale og kulturelle formål og investerer bæredygtigt.  

Hos Merkur lægger vi vægt på mangfoldighed og vi tror på, at vi præsterer bedst, når vi hver især kan bidrage med noget forskelligt. Vi håber således at du vil søge jobbet uanset køn, alder, etnicitet, handicap. religion, kultur eller seksualitet.

Læs mere

Karriere muligheder
Godt socialt miljø
Tæt på offentlig transport
Støtter diversitet
Work-life balance